Dominus Estate

Dominus Estate, Yountville, Napa Valley

Dominus Estate, som er beliggende i Yountville Californien, blev grundlagt i 1983 af Christian Moueix. Dominus er i dag en del af den meget berømte vingård, Napanook. I 1940’erne og 1950’erne var druerne på Napanook grundstenene i de bedste årgange af de fantastiske Inglenook vine. Faktisk kan vingårdens historie spores helt tilbage til vindistriktet Napa Valley’s grundlæggelse i 1838. Det var George Yount, der plantede de første vinstokke, og byen er i dag opkaldt efter ham.

I dag produceres der 3 forskellige rødvine på vingården. Dominus (som er vingårdens flagskib), Napanook og Othello.

For at understrege hans store og mangeårige engagement i området valgte han navnet Dominus, som på latin betyder ”Herrens ejendom”. Med værdier som kvalitet, forvaltning, tradition og innovation forsøger teamet bag Dominus at udtrykke dette enestående terroir.

Vingården er ”dry-farmed”, hvilket betyder, at der ikke benyttes nogen form for kunstvanding. På denne måde tvinges vinstokkenes rødder til at trænge dybt ned i den unikke jordbund. Hele vinificeringen foregår med minimal indgriben og stor tilbageholdenhed i forhold til f.eks. valg af druer, gæring og lagring. Dette resulterer i en mægtig vin med stor kompleksitet, balance og ikke mindst personlighed, dybt forankret i dette fantastiske område. En vin der også har et kæmpe lagringspotentiale.  

Vingården er 42 ha og alle druerne til Dominus høstes fra egne vinmarker. Jorden består af grus og ler. Høsten foregår ved håndkraft, hvor druerne på de mest solbeskinnede marker høstes nogle få dage før markerne med mere skygge.  

På grund af den strenge håndhævelser af Napa’s amtsregler, er der i dag lukket for offentligheden.  

2016 Dominus
If I could give more than 100 for this wine, I would – Lisa Perrotti-Brown

Denne exceptionelle årgang har opnået de sjældne 100/100 point i Wine Advocate.

Druerne til denne årgang er høstet fra den 16. til den 30. september og efter en skånsom maceration lagres vinen 18 måneder på franske egefade, hvoraf 40% er helt nye.  Druesammensætningen er 84% Cabernet Sauvignon, 8% Petit Verdot og 8% Cabernet Franc.  

Det anbefales at drikke vinen mellem 2024 og 2054.  

Priser:

2016 Dominus @ kr. 2.500 – PARKER 100 point
2016 Dominus MGM @ kr. 5.500
2016 Napanook 2. vinen til Dominus - UDSOLGT
2016 Othello @ kr. 450,00 – 3. vinen til Dominus

Owc/6 – gælder for alle 3 vine.

Se andre årgange fra samme hus her