Penedès ligger ved den catalanske Middelhavskyst syd for Barcelona i den nordøstlige del af Spanien. Området, der nu gennem en længere periode har været en af sværvægterne på den spanske vinscene, strækker sig 50 km op i det kalkrige højdedrag og udgør ikke mindre end 24.000 ha demarkeret jord.
Takket være de store højdeforskelle, er det et område, der byder på et væld af spændende og individuelle vine. Udvalget går fra de mousserende Cavaer, lavet på den originale Champagne-metode og fremstillet i fire gange så store mængder som i det franske Champagnedistrikt, over friske og frugtsmagende hvidvine til de bemærkelsesværdige røde Reservas.
I de relativt kølige bjergområder er det muligt at fremstille særdeles fornuftige vine på franske druetyper som Cabernet Sauvignon og Chardonnay, men de vigtigste druetyper er stadig de lokale spanske druer, der – i modsætning til ovennævnte – nyder godt af middelhavsklimaets milde vintre og varme somre.
1970’erne var det årti, hvor distriktet indskrev sit navn i international sammenhæng og blev kendt som en seriøs kilde til kvalitetsvin. Indtil da havde Rioja stort set været ene om at repræsentere Spaniens farver overfor verdens vinelskere, men nu fik man for alvor øjnene op for Penedès.
I dag er området med hensyn til den vinmæssige teknologi langt foran de øvrige i Catalonien – endda langt foran de fleste øvrige vindistrikter i resten af Spanien. Årsagen er kort og godt den velstand og teknologiske ekspertise, som den eksploderende Cavaproduktion har skabt.
Smagekommentar:
Indbydende duft med toner af pære, melon og mælkebøtte. Smagen er fyldig og intens med en lang tør eftersmag.
Serveringsforslag:
Apéritif – Indledningen på en god middag
Fisk - lys – Lyse, magre og fintsmagende, som f.eks. søtunge eller pighvar
Skaldyr – hummer, rejer, østers, muslinger, krabber etc.
Vinification:
Udelukkende på ståltanke med efterfølgende gæring og lagring på flaskerne i 30 måneder, inden vinen frigives til salg.