Kældersmagning hos Ludvig Bjørns Vinhandel.
Torsdag d. 1. februar inviterer vinklubben i samarbejde med Ludvig Bjørns Vinhandel på H.C. Andersens Boulevard 42 til kældersmagning for vinklubbens medlemmer.
På aftenen vil der være mulighed for at smage et bredt udsnit af vinhandlens sortiment. Vi forventer, at kunne byde på den gode side af 80 forskellige vine fra stort set hele den vinproducerende del af kloden.
Foruden det brede udvalg af vine bydes på et traktement i form af finger-/pindemad.
Smagningen er stående, og du vil på egen hånd have muligheden for at gå på opdagelse i kælderen. Du kan også få gode råd og vinhistorier fra vores værter hos Ludvig Bjørn, der vil stå til rådighed for dem der ønsker lidt ord om vinene med på vejen.
Smagningen er foruden muligheden for en hyggelig og udforskende aften, også en god anledning til at gøre et godt køb. Du får mulighed for at købe de smagte vine til vinhandlens ½-årlige lagersalgspriser. De bestilte vine vil blive leveret fragtfrit hjem til din privatadresse, eller kan evt afhentes i vinhandlen hvis dette ønskes.
Turen i kælderen koster 235 kr., og du tilmelder dig via hjemmesiden. Der er et begrænset antal pladser til smagningen. Du kan købe billet til og med den 1. februar, så længe der er ledige pladser.
Du skal ikke medbringe dine smageglas til smagningen. Ved ankomsten til vinhandlen får du udleveret et smageglas.
Smagningen er fra 17.00 – 20.00. Døren lukkes kl. 17.30.
Der vil være mulighed for at lægge overtøj og tasker i butikken.